Laksefiskekursus i Norge august 2008

At jeg skulle afsted på et kursus i laksefiskeri i Norge, var nok ikke noget der stod i kortene, men da tilbuddet kom fra Siri Torpe i Norge, var jeg meget hurtigt overtalt. Der var nogle fantastiske naturbilleder, og man kunne jo holde sig inde på land eller i alle tilfælde tæt på bredden.

På loftet havde vi både fluestang og spinnerstang, et par waders blev indkøbt og sågar en fiskejakke på tilbud. Niels fandt sit gamle fluebindergrej frem, og jeg blev udstyret med både fluer og spinnere. Marianne og Søs var med på ideen, og vi fik købt billige flybilletter til Bergen, hvor Siri havde lovet at hente os og transportere os ned til Suldalslågen, hvor kurset skulle foregå.

Siri blev desværre forhindret pga sygdom i familien, men hun sørgede for, at vi blev hentet i lufthavnen af hendes søde mand Olav, og at vi kunne køre med Irene Dyngeland, som havde lånt en stor bil, alle kunne være i, og der var også plads til provianten, som vi lige skulle købe ind på vejen.

Bilturen var en fantastisk smuk oplevelse. Vi kørte sydpå fra Bergen, ned gennem skærgården, og vi skulle sejle med 3 forskellige færger. Det var nogle super søde norske piger, vi fulgtes med i bilen og snakken gik. Der blev taget adskillige billeder på turen af den fantastiske natur.

Vi ankom til Mo Laksegård sidst på eftermiddagen, hvor vi blev indkvarteret i en hytte sammen med 2 norske piger. Værelserne blev fordelt, og så var det ud og nyde det fine vejr. Hytten lå højt oppe over elven, og der var en fantastisk udsigt.

Da alle var ankommet, samledes vi nede på Mo Laksegård til den første undervisning. Instruktørerne Kåre Wåbenø og Stener Skogmo fra Elbe helt fra Trondheim og Roy Hansen fra en sportsfiske forretning i Bergen viste sig at være helt fantastiske, da vi lige havde fået dem til at tale langsomt og forsøge sig på rigsnorsk.

Klokken blev rigtig mange før aftensmaden var klar, og næste morgen aftalte vi at mødes klar til at fiske kl 8. Jeg havde regnet med at jeg skulle ud og fiske med flue, men instruktørerne frarådede det, med mindre man var rimelig sikker i at kaste, så jeg mødte op med spinnerstangen, og det var såmænd svært nok endda.
Rigtig mange gange havnede kastet bare nogle få meter fra mig, og jeg fik ondt i håndleddene, men det var super spændende hver gang man rullede linen tilbage.
Det galdt om at få spinneren placeret et sted, hvor man troede laksen stod og ventede på at komme videre op ad elven, og jeg havde udset mig et sted, der så lovende ud.
Pludselig mærkede jeg et lille ryk i linen, var det nu bare bundbid igen......., nej denne gang mærkedes det anderledes, og pludselig var jeg sikker på, at jeg havde et eller andet levende på krogen. Jeg var godt klar over at det ikke var en kæmpe laks, men jeg var nu alligevel glad, da min lille fjeldørren var på land.

Efter et par timer, meldte sulten sig, og Irene kom kørende og lavede kogekaffe over bålet, og de medbragte madpakker gjorde godt.

Om eftermiddagen var der undervisning i fluekast nede ved elven foran Mo Laksegård. Det så bare så nemt ud, men for pokker hvor var det svært at få fluen derhen, hvor man ville ha' den. Alle fik lejlighed til at øve sig og et par af de mere erfarne piger valgte fluestangen den næste morgen.

Det var fantastisk hyggeligt at sidde rundt om bålet og spise pandekager, som Irene lavede til os. Hun var i det hele taget helt utrolig. Til aften lavede hun laks i fad over blået til os. Vi blev siddende til langt ud på aftenen, men al den friske luft overmandede os, og da vi havde aftalt, at vi ville ud inden solopgang den næste norgen, listede vi op ad bakken til vores hytte, hvor vi straks faldt i søvn.

Næste morgen var lige så smuk som den foregående. Billederne herunder er taget på samme sted lige ved solopgang og 3-4 timer senere. Farverne skiftede hele tiden. Vi var i det hele taget meget heldige med vejret, både før og efter var det regnvejr, men de 3 dage vi var i Norge, skinnede solen fra en skyfri himmel.

På vej tilbage til Bergen var Irene en fantastisk guide. Vi var bla. ude og se den lille elv, hvor hun havde lært at fiske, og vi så faktisk en laks, som stod inde under en lille bro. Hun fortalte at alle kunne købe fiskekort til elvene, både til en enkelt dag og til længere tid. Vi var også forbi Lyse Kloster fra år 1146 og forbi det hus Ole Bull, en verdensberømt norsk violinist og komponist, havde boet i. Vi vil gerne sige tusind tak til Siri og Olav og deres venner, som lod os overnatte i deres hus, inden vi skulle flyve hjem, og til Irene som sørgede for, at vi kom godt frem og tilbage, og som i det hele taget gjorde alt for at vi havde en utrolig vellykket tur. Marianne, Søs og Lene