top of page

Helgrillet vildsvin

Marinade:

• 3 dl honning
• 3 dl neutral madolie f.eks majsolie
• 3 dl soya
• En lille håndfuld hakket frisk rosemarin
• En lille håndfuld frisk timian
• 1 spiseske salt
• Groftmalet sort pebber

 

 

Tilberedning:

Honningen smeltes i en gryde og resten af ingredienserne piskes i.

Grisen sættes op på grillspydet og spændes fast med ståltråd. 
Hertil skal der bruges en god bidetang og et par solide handsker, så man ikke stikker sig på ståltråden! 
Pensles med marinaden inden den sættes over grillen - med forsiden nedad først - og vendes en kvart omgang hvert kvarter under grillningen, samtidigt med at den pensles med marinade. (husk grill- eller havehandsker og sko som beskytter mod strålevarmen)
Der skal beregnes ca. 30-35 kg. grillbriketter. Vi lagde et tykt lag leca-kugler under, så der kom bedre træk nedefra.
Start med at tænde op med 10 kg briketter og fordel dem i 3 bunker med 2/3 under dyrets bagende og 1/3 under forenden og kun en smule under den miderste del af dyret. Under grillingen kan man supplere op med flere briketter.
Den midterste del af dyret blev dækket af tykt grillfolie under den sidste del af grillningen,for at undgå at den fik for meget.
Ved siden af grillpladsen kan det anbefales at tænde op i en kuglegrill ½-1 time inden grisen er klar, således at man kan lægge større stykker over på den og give dem lidt ekstra, hvis de ikke er er helt færdigstekte.
Hvis man benytter et grilltermometer skal temperaturen være på ca. 65-70 grader i bovene. Så er de tyndeste stege klare. De største stykker skal formentligt have lidt ekstra på kuglegrillen, før de har nået en tilsvarende temperatur centralt.Tager ca. 4-5 timer afhængigt af dyrets størrelse, mængden af briketter og højden fra gløder til dyret.
Herefter løftes hele dyret over på et bord og ståltråden klippes af. Skinker og bove skæres først af og pakkes ind i folie og serveres til sidst. Derefter parteres resten af dyret og skæres op i ryg/ koteletter, mørbrad og ribben, som serveres først. Bagefter skæres stegene op og serveres. Tyttebærsyltetøj kan stærkt anbefales som tilbehør.

Til formålet havde jeg købt en "bålsted" med tilbehør hos en smed i
Sydsjælland som har alt hvad hjetret kan begære af grill og bålting.
Sælger både til private og institutioner. Har hjemmesiden:
www.baalmanden.dk
Jeg købte også en røgeovn, men den har jeg ikke fået taget i brug
endnu.

Indsendt af: Birthe Mørk Thomsen

bottom of page