top of page

Helstegt vildsvineryg

Ingredienser til 4 personer:

Marinade:

¾ l rødvin
1 porre
1 løg
1 gulerod
½ bdt. Persille
1 fed knust hvidløg
3-4 knuste enebær
1 laurbærblad
2-3 hele peberkorn
Salt

Sovs:

Salt
Peber 
50 g. smør
2 ½ spsk. Mel
Evt. lidt kulør.

Tilberedning:

Rens grøntsagerne og skær dem i passende stykker. Bland alle ingredienserne sammen med rødvinen og hæld marinaden over kødet. Stil det køligt et sted i 2 døgn og vend kødet af og til.
Tag ryggen op og tør det let. Gnid med salt og peber. Læg den på en rist over bradepanden. Si marinaden. Rids vildsvineryggens fedtlag og brun stegen ved kraftig varme ( 250 C) i ca.
15-20 min. Dæmp varmen til 160 C og steg kødet i ca. 1 ½ time. Dryp med marinaden og sørg for, ar der hele tiden er væde i bradepanden. Spæd evt. med bouillon.
Tag ryggen ud og hold den varm under folie. Kog bradepanden af med lidt mere bouillon og si indholdet ned i en gryde. Lad skyen koge ind og skum fedtet af. Melet røres glat med lidt koldt vand og piskes i den kogende sky. Lad sovsen koge igennem i mindst 5 min. Smag til og kom evt. et par dråber kulør i.

Indsendt af: Alice Bille

bottom of page