Team Tøs - Et netværk for kvindelige jægere
Slow food af elghøjreb
Ingredienser til 6 personer:
Ingredienser:
2 kg højreb fra elg, hjort eller ren
Lidt smør
Salt og peber
4 store gulerødder
½ selleri
4 persillerødder
1 porre
2 løg
1 kvist timian og/eller rosmarin
500 g skrællede kartofler
½ spsk sort hel peber
Salt
4 laurbærblade
4 dl vand
1 dl solbærsaft
4 faste tomater
100 g usaltet smør
Tilberedning: (kommentar fra Lene: Jeg synes ikke grøntsagerne blev gode/møre selv om de var i ovnen i samtlige 10 timer)
Vask og skræl grøntsagerne (ikke tomaterne) og skær alt i grove stykker. Kom dem i et ovnfast fad sammen med vand/bouillon og solbærsaft (kan udskiftes med en god rødvin), krydderier og krydderurter.
Skyl kødet, tør det godt og brun det i lidt smør. Drys med salt og peber og læg kødet oven på grøntsagerne. Ind i ovnen på 100°C og steg til kødet har en kernetemperatur på 70°C. Det tager lang tid, men det er hele ideen ved slow food, hvor råvarerne får lov til at udvikle den rette smag. Man kan helt sikkert også bruge kød fra bov og kølle til denne ret.
Den sidste ½ time lægges halve tomater ind oven på grøntsagerne.
Si skyen fra og monter den med koldt smør, dvs små klumper af koldt smør piskes lidt efter lidt i skyen, som ender med at blive blank og fyldig.
Opskriften er sakset fra Norges Jæger og Fiskerforbunds blad JAKT & FISKE nr 11 2007.